Ammer sit barn …

1974
Borgerrepræsentationssalen
Københavns Rådhus
København

Urban, Alsing, Rosa, Frej og Tine

 Først kommer Urban Hansen ned til min plads.

Dette er et af de rigtige billeder,
fra den virkelige situation i Borgerrepræsentationssalen,
den 1. – eller var det den 2. ? – april 1974,
ved den nyvalgte borgerrepræsentations første møde.

Daværende Overborgmester Urban Hansen,
Borgmester Alsing Andersen
og Borgerrepræsentant Rosa Frederiksen
er faktisk venlige overfor mig.

Urban Hansen peger og viser med højre arm,
hvor han ønsker jeg skal gå hen for at amme videre.

Det er ud til et lokale bagved, som jeg endnu aldrig har været i,
og derfor ikke kender,
men, som jeg senere forstår,
er en slags kantine for borgerrepræsentanter.

Da jeg ikke ved andet end, at jeg skal forlade salen,
går jeg hen foran podiet,
hvor overborgmester Urban Hansen atter er tilbage på sin plads.

 

TINE SCHMEDES FOLKETINGET AKTION

(Fotograf Per Wilmann – Copyright Scanpix.)
Derefter går jeg hen til Urban Hansens plads.

Jeg vil gerne forklare Urban Hansen,
at jeg jo er valgt på Kvindelisten,
og repræsenterer rigtig mange ammende, enlige mødre,
og at det derfor er indlysende,
at jeg ikke bør forlade salen af den grund.

Borgmester Børge Schmidt ser spændt på Urban Hansen,
ligesom min søn.
Sekretæren ser på mig.
Urban Hansen fastholder sin beslutning,
og beder mig igen om at gå ud af salen.

Derefter pakker jeg min søns og mine ting sammen,
og går op på tilskuerpladserne, som jeg har set, hvor er.

Dér, med min søn på hoften,
kommer jeg i debat med en rådhusbetjent
om det at AMME.

Disse billeder
fra den virkelige situation i Borgerrepræsentationssalen
er sjældent blevet vist i medierne.

Læg mærke til, at jeg har en langærmet, trøje på,
med almindelig halsudskæring helt oppe,
og at man derfor,
i modsætning til “billedet”, der gik verden rundt,
ikke kunne se meget af “bart bryst”
da jeg ammede min søn !

I tekst, i det meste af pressen
blev Urban Hansen gjort til  “den onde” – skurken
og jeg til  “den gode” – offeret.

I den resterende del af pressen var det omvendt,
der var Urban Hansen “den korrekte” – retfærdige
og jeg “urostifteren” – rebellen.

Det taler sit usande sprog,
som medierne desværre frygteligt ofte gør,
for virkeligheden var jo ingen af delene !!

Vi var bare nogle mennesker,
der havde helt forskelllige opdragelser,
generationer, miljøer, vaner, tankegange
og indstillinger til livet.

Reklamer